Torsdag d. 14. juni 2012
Katrine og Amalie er så sjove i øjeblikket. De er også vældig hidsige, men temperamentet kommer jo nok et sted fra. ;o)
Amalie elsker at se en cirkus-DVD, som vi har fået af Tappernøjerne. Deri er der en elefant, der hedder Rambo. Bernhard går tur med Rambo, og det holder Amalie så også meget af at gøre med os. Vi, Mor og Far, får en snor på (et forklæde f.eks.), og så går hun rundt med os i stuen - eller vi går tur med hende. Skøøøøn leg. Hun laver også indhegning - finder al det legetøj frem, hun kan, og bygger en bred mur. :o)
Hun har også to citater fra DVD'en, som hun siger igen og igen: "Det er den, Josephine skal hænge i på et tidspunkt i forestillingen" og "Hans kommando".
Katrine er også skøn! Hun har lidt svært ved at komme i gang med at tale, men lige så stille kommer det nu. "Drakdor" (traktor), "kkkkklllllrrrr" (klir), "kram", "moar", "mer", "derovre", "den"...
Katrine er rigtig god motorisk. Hun både løber og hopper (elsker at hoppe på vores hoppe-elefanter), og holder meget af at drøne rundt på flyveren.
Katrine har fået plads i vuggestuen fra 1/9-12. Det bliver spændende. Vi kommer til at savne Jane, men det bliver også dejligt, at pigerne kan blive afleveret sammen og være samme sted hele dagen. Katrine kunne nok også bruge lidt flere udfordringer, så jeg tror, det bliver godt.
Amalie er faldet godt til i børnehaven og er begyndt at lege lidt sammen med de andre. Den anden dag kom det første "Olivia vil gerne spørge, om ikke hun snart kan komme hjem og lege hos Amalie...?" Det er så hyggeligt! :o)
Både Katrine og Amalie kan rigtig godt lidt at sidde på enten vores lille bus eller ambulancen og så drøne rundt. De hygger sig rigtig fint sammen.
Pigerne er rigtig søde ved hinanden. Henter legetøj, sutter, hvis den anden græder, soveklud, krammer og kysser. Selvfølgelig bliver de også uvenner, men det er altså ikke så tit - eller længe.
Slut på min lille opdatering for denne gang.
14. juni 2012
8. juli 2011
Fredag d. 8. juli 2011
Katrine er blevet rigtig god til at kravle og stå op. Hun er også begyndt at gå med sin gåvogn og langs sofabordet. Hun elsker at lege ved børnekøkkenet – tage alle tingene ud af skabet, smage på dem og trykke på knappen ved komfuret, så det lyder, som om det koger. Katrine vipper meget frem og tilbage, når hun sidder ned – især i sin høje, hvide stol – mens hun siger ”hmmmm, hmmmm, hmmmm…”. Det er hyggeligt at tale med hende. Katrine siger ”hmm”, og Mor og Far svarer med samme lyd og tryk ”hmm”.
Mht. til maden så går det stadig ikke rigtig med de dersens brødhapser. Til gengæld ryger ostehaps, ærter, frugtstang – og majs ”Juhuuuu for majs”, siger Didi, ind med 180 i timen. Hun elsker at spise majs selv og er blevet dygtig med sit pincetgreb. :o)
Katrine er vist en meget musikalsk pige. I hvert fald elsker hun musik, og lige så snart hun hører noget, begynder hun at danse, vippe fra side til side med rumpen eller frem og tilbage med overkroppen.
Katrine er en meget glad pige. Mange folk har sagt, at de da vist aldrig har set så glad en baby før. I onsdags var Mor i byen med Katrine i barnevognen, og folk kiggede på hende og sagde f.eks. ”Hvor er hun dog en nem lille én” og ”Sikke hvor hun er glad”. Dejligt at gå tur med Didimaginen og så få så meget ros for hende… Hun er jo også skøn.
Amalie er begyndt at sige nogle meget lange sætninger og så slutte dem med ”gos” eller ”wel”. Så er der ikke så meget andet at gøre end at sige ”ja” eller ”nej”… Det er langt fra det hele, Mor og Far forstår, selvom der er enkelte ord i sætningen, som er forståelige. Men det er tydeligt, at Amalie fortæller en vigtig og god historie. Når Amalie ikke begiver sig ud i de lange sætninger, så er det efterhånden nemt at forstå, hvad hun siger. Det er nemt at forstå udtalen krydret med en masse fagter. F.eks. kom hun hjem den anden dag og havde været med Far nede på arbejdet. Dér havde de set en stor lastbil med tippelad læsse noget af og lægge ladet ned igen. Amalie fortalte med lange sætninger og mange fagter om hændelsen – og hun fortalte det 7-8 gange lige i rap. Det er temmelig morsomt og hyggeligt. Det havde virkelig optaget hende.
I dagplejen går det fint med Amalie. Hun leger godt sammen med Emmelie, Anders og William og er rigtig godt tilpas hos Søs. Dejligt! :o) Amalie er desværre begyndt at være lidt mere besidderisk overfor legetøjet og vil meget gerne have det legetøj, som Didi leger med – især hvis det er Peter Plys-flyveren eller den røde sidde-gynge. Men Amalie er stadig god til at give Didi noget andet legetøj i stedet. Hun afleverer også legetøjet, når vi beder hende om det, og hun er stadig verdens bedste storesøster, som er rigtig sød ved Didi og kysser og krammer og aer hende – deler sin mad (majs, melon, papaya, tranebær, rosiner) med hende. Man kan også allerede nu se, at de har et helt særligt forhold. I går sad de ved aftensmadsbordet og lavede sjov og grinede til hinanden. Det er fantastisk at se… Så dejligt!! :o)
For kort tid siden rykkede vi Katrine tilbage i soveværelset. Det gik ikke med det dersens sove-sammen-noget. Didi var begyndt at skrig-græde i en times tid, før hun sov. En periode hun skal igennem, men det var synd – ikke mindst for Amalie, som ikke rigtig kunne forstå det. Pigerne skal vist være lidt større, før det kan være rigtig succesfuldt. Nu sover begge piger natten igennem og falder rimelig hurtigt i søvn. Som oftest går der nu kun ½-1 time, fra de er blevet lagt i seng, til de sover, og nu kan Mor og Far tage det noget mere roligt, hvis pigerne enten hoster, græder lidt i søvne eller på anden måde ”larmer”, for nu vækker de ikke hinanden mere. Mor er blevet god til at lukke ørene for Didis naturlige mullen-rundt i sengen om natten, så nu sover hun også fint. ;o) Dejligt, at Mor og Far tog den beslutning. :o)
I år skal vi en uge på sommerferie til Polen og bo i Farbror Hans Peters og Lisbeths lejlighed. I går kom Mor så i tanke om, at Emalje og Didi jo også skal have et pas, fordi de ikke er indskrevet i hverken Mors eller Fars pas. Det havde hverken Mor eller Far jo selvfølgelig tænkt på! Normalt tager det 14 dage at få lavet et pas, men man kan godt lavet et haste-pas på 5 hverdage. Hvis det hele brænder på, kan man få lavet et pap-pas på en enkelt dag. Men da Amalie og Far kom hjem i går, havde Mor printet og udfyldt ansøgninger til passene, og vi tog ned i Expert for at få taget pasbilleder. Det blev ikke de kønneste billeder, men skidt pyt… Det går jo nok. Derefter gik vi ned på kommunen og afleverede ansøgningerne og viste dåbsattester, og så blev det hele sendt af sted… Så håber vi, at vi får passene i tide.
Så slutter beretningen for denne gang. Vi høres ved – forhåbentlig snart! ;o)
Katrine er blevet rigtig god til at kravle og stå op. Hun er også begyndt at gå med sin gåvogn og langs sofabordet. Hun elsker at lege ved børnekøkkenet – tage alle tingene ud af skabet, smage på dem og trykke på knappen ved komfuret, så det lyder, som om det koger. Katrine vipper meget frem og tilbage, når hun sidder ned – især i sin høje, hvide stol – mens hun siger ”hmmmm, hmmmm, hmmmm…”. Det er hyggeligt at tale med hende. Katrine siger ”hmm”, og Mor og Far svarer med samme lyd og tryk ”hmm”.
Mht. til maden så går det stadig ikke rigtig med de dersens brødhapser. Til gengæld ryger ostehaps, ærter, frugtstang – og majs ”Juhuuuu for majs”, siger Didi, ind med 180 i timen. Hun elsker at spise majs selv og er blevet dygtig med sit pincetgreb. :o)
Katrine er vist en meget musikalsk pige. I hvert fald elsker hun musik, og lige så snart hun hører noget, begynder hun at danse, vippe fra side til side med rumpen eller frem og tilbage med overkroppen.
Katrine er en meget glad pige. Mange folk har sagt, at de da vist aldrig har set så glad en baby før. I onsdags var Mor i byen med Katrine i barnevognen, og folk kiggede på hende og sagde f.eks. ”Hvor er hun dog en nem lille én” og ”Sikke hvor hun er glad”. Dejligt at gå tur med Didimaginen og så få så meget ros for hende… Hun er jo også skøn.
Amalie er begyndt at sige nogle meget lange sætninger og så slutte dem med ”gos” eller ”wel”. Så er der ikke så meget andet at gøre end at sige ”ja” eller ”nej”… Det er langt fra det hele, Mor og Far forstår, selvom der er enkelte ord i sætningen, som er forståelige. Men det er tydeligt, at Amalie fortæller en vigtig og god historie. Når Amalie ikke begiver sig ud i de lange sætninger, så er det efterhånden nemt at forstå, hvad hun siger. Det er nemt at forstå udtalen krydret med en masse fagter. F.eks. kom hun hjem den anden dag og havde været med Far nede på arbejdet. Dér havde de set en stor lastbil med tippelad læsse noget af og lægge ladet ned igen. Amalie fortalte med lange sætninger og mange fagter om hændelsen – og hun fortalte det 7-8 gange lige i rap. Det er temmelig morsomt og hyggeligt. Det havde virkelig optaget hende.
I dagplejen går det fint med Amalie. Hun leger godt sammen med Emmelie, Anders og William og er rigtig godt tilpas hos Søs. Dejligt! :o) Amalie er desværre begyndt at være lidt mere besidderisk overfor legetøjet og vil meget gerne have det legetøj, som Didi leger med – især hvis det er Peter Plys-flyveren eller den røde sidde-gynge. Men Amalie er stadig god til at give Didi noget andet legetøj i stedet. Hun afleverer også legetøjet, når vi beder hende om det, og hun er stadig verdens bedste storesøster, som er rigtig sød ved Didi og kysser og krammer og aer hende – deler sin mad (majs, melon, papaya, tranebær, rosiner) med hende. Man kan også allerede nu se, at de har et helt særligt forhold. I går sad de ved aftensmadsbordet og lavede sjov og grinede til hinanden. Det er fantastisk at se… Så dejligt!! :o)
For kort tid siden rykkede vi Katrine tilbage i soveværelset. Det gik ikke med det dersens sove-sammen-noget. Didi var begyndt at skrig-græde i en times tid, før hun sov. En periode hun skal igennem, men det var synd – ikke mindst for Amalie, som ikke rigtig kunne forstå det. Pigerne skal vist være lidt større, før det kan være rigtig succesfuldt. Nu sover begge piger natten igennem og falder rimelig hurtigt i søvn. Som oftest går der nu kun ½-1 time, fra de er blevet lagt i seng, til de sover, og nu kan Mor og Far tage det noget mere roligt, hvis pigerne enten hoster, græder lidt i søvne eller på anden måde ”larmer”, for nu vækker de ikke hinanden mere. Mor er blevet god til at lukke ørene for Didis naturlige mullen-rundt i sengen om natten, så nu sover hun også fint. ;o) Dejligt, at Mor og Far tog den beslutning. :o)
I år skal vi en uge på sommerferie til Polen og bo i Farbror Hans Peters og Lisbeths lejlighed. I går kom Mor så i tanke om, at Emalje og Didi jo også skal have et pas, fordi de ikke er indskrevet i hverken Mors eller Fars pas. Det havde hverken Mor eller Far jo selvfølgelig tænkt på! Normalt tager det 14 dage at få lavet et pas, men man kan godt lavet et haste-pas på 5 hverdage. Hvis det hele brænder på, kan man få lavet et pap-pas på en enkelt dag. Men da Amalie og Far kom hjem i går, havde Mor printet og udfyldt ansøgninger til passene, og vi tog ned i Expert for at få taget pasbilleder. Det blev ikke de kønneste billeder, men skidt pyt… Det går jo nok. Derefter gik vi ned på kommunen og afleverede ansøgningerne og viste dåbsattester, og så blev det hele sendt af sted… Så håber vi, at vi får passene i tide.
Så slutter beretningen for denne gang. Vi høres ved – forhåbentlig snart! ;o)
12. maj 2011
Torsdag d. 12. maj 2011
Så er det vist blevet tid til en lille opdatering igen. Jeg er ked af, at jeg ikke får skrevet nær så meget, nu vi har fået 2 små rollinger, men tiden går med så meget andet. Jeg er måske især ked af det overfor dig, Didi, fordi der ikke bliver skrevet så meget om dine første måneder, men jeg håber, at du får glæde af det, jeg alligevel husker og finder tid til.
Amalie er rigtig god til at lege – både med andre og sig selv. Herhjemme leger hun en del i køkkenet, og så elsker hun at læse bøger. ”Bamses Billedbog” er et kæmpe hit på fjerneren, og i weekenderne kan DVD’en godt køre flere timer i træk. Nogle gange sidder hun og ser på skærmen, andre gange tuller hun rundt og leger og kigger så engang imellem. Det virker som om, hun godt kan lide at have det kørende i baggrunden.
Amalie elsker også at lege udenfor, og nogle gange siger hun – næsten før man er stået op – ”U å lej” (Ud at lege). Hun gynger – både i sidde-gyngen, den røde ligge-gynge og den hvide net-gynge er et hit. Hun leger meget i sandkassen og bygger sandkager. Hun rutsjer, går tur med klapvognen med Dukke Ude og bruger sin skovl, kost, rive og trillebør.
Didi leger også udenfor – gynger og sidder i sandkassen og ”spiser” ting – og engang imellem sand. ;o) – og leger med legetøj på havetæppet.
Mht. maden så spiser Didi lystigt at både grød og mos, men rugbrød – nej tak, Mor. Mor prøver ihærdigt med forskellig slags pålæg. Max. 9 bidder og så er det slut! :o) Mor satser stærkt på, at det nok skal komme i dagplejen, når Katrine ser på alle de andre børn, der spiser brød.
Det går fint for Amalie med at være hos Søs. Nogle gange holder Søs fri, og så kommer Amalie i Gæstehuset. Hun kan rigtig godt lidt at være der, og det er nogle fine rammer og meget søde dagplejemødre, der er dernede. De tager altid venligt imod med et stort smil og går sammen med Amalie ind i ”vinke-vinduet” og vinker til Mor og/ eller Far, når vi kører af sted igen. Når vi henter om eftermiddagen, får vi altid at vide, at hun har haft en dejlig dag og spist og sovet godt. Skønt! :o)
Katrine er blevet rigtig dygtig til at sidde og er også begyndt at kravle – sådan i det små. Hun sætter sig op på knæ og i omvendt V-stilling. Det varer nok ikke længe, før hun drøner af sted. :o)
Mht. til pigernes søskendeforhold, så kunne det nok ikke være meget bedre. Amalie er den bedste storesøster, man kan forestille sig. Hun kysser og krammer Didi i ét væk og er der med det samme til at samle legetøj op, hvis hun hører, at Didi taber det.
D. 2. april rykkede vi Katrine ind til Amalie, så de nu skulle sove sammen om natten. Fra den dag af har det taget Amalie 1-2 timer at falde i søvn, mens Didi som oftest sover efter 15-20 min. Mor og Far er lidt i vildrede, fordi Didi ufrivilligt holder Amalie vågen i lang tid om aftenen. Om morgenen vågner hhv. den ene og den anden hurtigt af, at deres søster er vågnet. Derfor begynder vores morgen som regel ved 5-tiden pt. Vi har forsøgt at skære ned på Amalies middagssøvn, for på den måde at få hende til at sove hurtigere om aftenen. Nu vækker Søs hende efter 2 timer, men det er kun i det små, det har hjulpet. Nu må vi se, hvordan det går videre frem.
Vi har lavet et forsøg med aftenfrugt, hvor begge piger fik nattøj på, derefter frugt, børste bisser og op at sove, men det var ikke så godt, som vi – især Mor – troede, så det er blevet droppet igen.
Nu ser aftenritualet sådan ud: Didi (kommer evt. i bad) får nattøj på, Amalie (kommer evt. i bad) får nattøj på, børste bisser, drikke en tår vand, op på værelset hvor pigerne lægges i deres senge. Mor beder Fadervor, vi synger ”Lille Blob” og kysser godnat…
Det må være dét for denne gang. På snarligt gen-læs… ;o)
Så er det vist blevet tid til en lille opdatering igen. Jeg er ked af, at jeg ikke får skrevet nær så meget, nu vi har fået 2 små rollinger, men tiden går med så meget andet. Jeg er måske især ked af det overfor dig, Didi, fordi der ikke bliver skrevet så meget om dine første måneder, men jeg håber, at du får glæde af det, jeg alligevel husker og finder tid til.
Amalie er rigtig god til at lege – både med andre og sig selv. Herhjemme leger hun en del i køkkenet, og så elsker hun at læse bøger. ”Bamses Billedbog” er et kæmpe hit på fjerneren, og i weekenderne kan DVD’en godt køre flere timer i træk. Nogle gange sidder hun og ser på skærmen, andre gange tuller hun rundt og leger og kigger så engang imellem. Det virker som om, hun godt kan lide at have det kørende i baggrunden.
Amalie elsker også at lege udenfor, og nogle gange siger hun – næsten før man er stået op – ”U å lej” (Ud at lege). Hun gynger – både i sidde-gyngen, den røde ligge-gynge og den hvide net-gynge er et hit. Hun leger meget i sandkassen og bygger sandkager. Hun rutsjer, går tur med klapvognen med Dukke Ude og bruger sin skovl, kost, rive og trillebør.
Didi leger også udenfor – gynger og sidder i sandkassen og ”spiser” ting – og engang imellem sand. ;o) – og leger med legetøj på havetæppet.
Mht. maden så spiser Didi lystigt at både grød og mos, men rugbrød – nej tak, Mor. Mor prøver ihærdigt med forskellig slags pålæg. Max. 9 bidder og så er det slut! :o) Mor satser stærkt på, at det nok skal komme i dagplejen, når Katrine ser på alle de andre børn, der spiser brød.
Det går fint for Amalie med at være hos Søs. Nogle gange holder Søs fri, og så kommer Amalie i Gæstehuset. Hun kan rigtig godt lidt at være der, og det er nogle fine rammer og meget søde dagplejemødre, der er dernede. De tager altid venligt imod med et stort smil og går sammen med Amalie ind i ”vinke-vinduet” og vinker til Mor og/ eller Far, når vi kører af sted igen. Når vi henter om eftermiddagen, får vi altid at vide, at hun har haft en dejlig dag og spist og sovet godt. Skønt! :o)
Katrine er blevet rigtig dygtig til at sidde og er også begyndt at kravle – sådan i det små. Hun sætter sig op på knæ og i omvendt V-stilling. Det varer nok ikke længe, før hun drøner af sted. :o)
Mht. til pigernes søskendeforhold, så kunne det nok ikke være meget bedre. Amalie er den bedste storesøster, man kan forestille sig. Hun kysser og krammer Didi i ét væk og er der med det samme til at samle legetøj op, hvis hun hører, at Didi taber det.
D. 2. april rykkede vi Katrine ind til Amalie, så de nu skulle sove sammen om natten. Fra den dag af har det taget Amalie 1-2 timer at falde i søvn, mens Didi som oftest sover efter 15-20 min. Mor og Far er lidt i vildrede, fordi Didi ufrivilligt holder Amalie vågen i lang tid om aftenen. Om morgenen vågner hhv. den ene og den anden hurtigt af, at deres søster er vågnet. Derfor begynder vores morgen som regel ved 5-tiden pt. Vi har forsøgt at skære ned på Amalies middagssøvn, for på den måde at få hende til at sove hurtigere om aftenen. Nu vækker Søs hende efter 2 timer, men det er kun i det små, det har hjulpet. Nu må vi se, hvordan det går videre frem.
Vi har lavet et forsøg med aftenfrugt, hvor begge piger fik nattøj på, derefter frugt, børste bisser og op at sove, men det var ikke så godt, som vi – især Mor – troede, så det er blevet droppet igen.
Nu ser aftenritualet sådan ud: Didi (kommer evt. i bad) får nattøj på, Amalie (kommer evt. i bad) får nattøj på, børste bisser, drikke en tår vand, op på værelset hvor pigerne lægges i deres senge. Mor beder Fadervor, vi synger ”Lille Blob” og kysser godnat…
Det må være dét for denne gang. På snarligt gen-læs… ;o)
2. november 2010
Tirsdag d. 2. november 2010
Nu må det vist være tid til en lille opdatering:
Så er Amalie blevet storesøster. Katrine er en skøn og dejlig lille pige, som både fysisk og i væremåde ligner sin søster.
Katrine sover gerne 3-5 timer i streg og spiser så hos Mor. Halvanden måned gammel kan hun godt være vågen i 6-7 timer om aftenen med små powernaps, men hun er sjældent sur eller ked af det i lang tid ad gangen - max. 10 min.
Mors brystvorter blev i begyndelsen suttet til blods, fordi Katrine var meget ivrig og suttede hårdt. Derfor brugte Mor en suttebrik. Nu kan Katrine ikke rigtig hitte ud af det der med at sutte direkte på brystet, men det går stadig fint med brikken, og mælkeproduktionen er stadig god. Derfor bruger vi stadig brikken. Om aftenen får Katrine som regel en flaske Allomin 1. Hun drikker ml. 40 og 90 ml. og slutter så af med sent på aftenen at sutte hos Mor, inden hun sover.
Om natten går det fint. Mor ammer 1-2 gange af 15-30 min. varighed, hvorefter Katrine igen sover i 3 timer (som regel ;o)).
Onsdag d. 13. oktober blev Katrine vejet i Åbent Hus hos sundhedsplejerskerne. Dér havde hun kun taget 70 g. på på 14 dage. Mor var rigtig ked af det og bekymret, men Far og Mormor beroligede hende og sagde, at det sikkert ikke var så slemt. Vægte kan jo veje forskelligt. Et par dage efter, fredag d. 15. okt., var Katrine til sin 5-ugers undersøgelse hos lægen, Else Heide. Her havde Katrine igen taget yderligere 70 g. på. Else sagde, at Katrine på de 5-6 uger, siden hun var kommet hjem fra hospitalet, havde taget dét på, som hun skulle, hvilket ville sige, at Katrine var "i trivsel". Derfor var der ingen grund til bekymring. Katrine ligger på gennemsnittet, hvad angår hovedmål og længde og lidt over gennemsnittet med vægten.
14 dage senere var Mor og Katrine igen til Åbent Hus. Her var det vores egen sundhedsplejerske, Susanne, der "havde vagt". Hun vejede Katrine, som havde taget 300 g. på på 14 dage. Puha, Mor blev lettet og glad. Udover at vægten var steget, var Katrine også blevet 3 cm. længere, så hun nu er 56 cm. Dejligt! :o)
Mor og Katrine er begyndt i mødregruppe. Vi er sammen med Belinda og Maise, Pia og William og Pernille og Caya. Det er rigtig hyggeligt, og vi bor tæt på hinanden alle sammen. Dejligt!
Amalie er rigtig glad for lillesøster. Fra første dag har hun aet, kysset og sagt "Heeeeej" til hende. Hun er meget sød ved og interesseret i Katrine, og det er så dejligt! Amalie vender f.eks. straks hovedet og kigger efter Katrine, hvis hun begynder at græde eller siger en høj lyd.
Nu er barnedåbsinvitationerne sendt ud. Vi skal være på gymnasiet og får maden leveret fra Slagter Maltesen. Det er Janne Ståhl, der skal foretage dåben i Vinderød - ligesom med Amalie. Hyggeligt! :o)
Amalie er begyndt at tale rigtig meget nu. Der er ikke så mange ord, som vi forstår endnu, men som regel forstår Mor og Far: "Hej", "ha hej", "mer mæ" (mere mælk), "nen-ni" (Indi), "De-di" (Katrine). Derudover er Amalie blevet rigtig god til at pege på dét, som hun gerne vil have - især vand fra vandhanen og vindruer på bordet.
Når hun skal "snacke" lidt indimellem, får hun som regel banan, vindruer, æble, kogte gulerødder, rosiner, tørrede abrikoser eller en halv bolle.
Når vi skal spise, er Amalie rigtig god til at være med til at dække bord, så der kommer et hav af hendes tallerkener, skåle og kopper samt bordskånere på bordet. ;o)
Amalie spiser selvfølgelig selv - både hapser, havregrød og havregryn med sukker og havrefras. Både havregrød og -gryn ender som regel rundt omkring og på gulvet, men hun prøver meget ihærdigt! ;o)
I onsdags, d. 27. okt., var Amalie hos tandlægen på Enghaveskolen sammen med Katrine og Mor. Hun kunne bestemt ikke lide, at Pernille kiggede på hendes tænder, men det var jo nødvendigt! Desværre viste det sig, at Mor ikke får børstet Amalies tænder godt nok. Derfor er der sorte render på bagsiden af de nederste fortænder og en smule tandkødsbetændelse. Pernille viste Mor, hvordan hun skal børste Amalies tænder fremover - systematisk og trykke lidt hårdere end hun er vant til - i 2 min. Så nu ligger Amalie på puslebordet og får børstet bisser. Mor holder både hoved og arme, mens hun børster. Mor er rolig og bestemt, mens Amalie er meget gal og ked af det, men det nytter jo ikke noget. Vi er jo nødt til at børste bisserne, selvom Mor bestemt heller ikke synes, det er sjovt eller rart!!
Men derudover er Amalie som regel en meget glad pige, som leger og danser, hører musik, læser bøger, giver dukke Ida ble på, krammer sine bamser, kigger på Indi, når han kører og ser Teletubbies. Hun er også rigtig dygtig til at spise æble. Hun får en lille skål til at lægge æblet i, når hun ikke spiser af det, og som regel er hun rigtig god til at lægge det i skålen. Amalie er generelt rigtig god til - nogle gange efter noget betænkningstid og kamp - at lytte efter og gøre, som Mor og Far siger. Vi er begyndt at have nogle kampe, men Mor og Far vinder som regel altid. Vi holder fast og er tålmodige, og så virker det som om, Amalie indser, at "Øv, jeg får alligevel ikke min vilje". F.eks. var vi på besøg hos Farmor og Farfar. Amalie ville gerne ud og blæse sæbebobler sammen med Farmor, som sad i havestuen og ventede. Men Amalie måtte ikke gå ud uden at have flyverdragt på. Efter lidt tid med skrig og modvilje, satte Amalie sig stille og roligt hos Mor og fik flyverdragt, støvler og hue på, hvorefter hun gik ud og legede dejligt sammen med Farmor.
Ja, Amalie kan være temmelig hysterisk og kan let blive gal, hvis der er noget, som ikke passer hende, men det skal hun jo også have lov til. Det er jo bare sådan, hun er indrettet - og hvor mon hun har det fra? ;o) Som regel varer det ikke ret længe, før hun igen er god og glad...
Amalie elsker at lege både inde og ude, og hos Søs hygger hun sig gevaldigt. Hun har fået en sød veninde, som hedder Emmelie. De to piger leger meget ved siden af hinanden og kysser og krammer... Hvor er det altså hyggeligt.
Amalie er også blevet "Forskerbarn". Hver dagplejer i Gribskov Kommune skal i forbindelse med et projekt, som hedder "Guldskat", følge et barn tæt og skrive logbog. Søs har spurgt Mor og Far, om hun må skrive om Amalie, og selvfølgelig må hun dét. Det bliver spændende at læse bogen...
Nå, det var beretningen for denne gang...
Efteråret er i gang, og Mor og Far hygger sig sammen med og elsker deres to små, glade guldklumper.
Nu må det vist være tid til en lille opdatering:
Så er Amalie blevet storesøster. Katrine er en skøn og dejlig lille pige, som både fysisk og i væremåde ligner sin søster.
Katrine sover gerne 3-5 timer i streg og spiser så hos Mor. Halvanden måned gammel kan hun godt være vågen i 6-7 timer om aftenen med små powernaps, men hun er sjældent sur eller ked af det i lang tid ad gangen - max. 10 min.
Mors brystvorter blev i begyndelsen suttet til blods, fordi Katrine var meget ivrig og suttede hårdt. Derfor brugte Mor en suttebrik. Nu kan Katrine ikke rigtig hitte ud af det der med at sutte direkte på brystet, men det går stadig fint med brikken, og mælkeproduktionen er stadig god. Derfor bruger vi stadig brikken. Om aftenen får Katrine som regel en flaske Allomin 1. Hun drikker ml. 40 og 90 ml. og slutter så af med sent på aftenen at sutte hos Mor, inden hun sover.
Om natten går det fint. Mor ammer 1-2 gange af 15-30 min. varighed, hvorefter Katrine igen sover i 3 timer (som regel ;o)).
Onsdag d. 13. oktober blev Katrine vejet i Åbent Hus hos sundhedsplejerskerne. Dér havde hun kun taget 70 g. på på 14 dage. Mor var rigtig ked af det og bekymret, men Far og Mormor beroligede hende og sagde, at det sikkert ikke var så slemt. Vægte kan jo veje forskelligt. Et par dage efter, fredag d. 15. okt., var Katrine til sin 5-ugers undersøgelse hos lægen, Else Heide. Her havde Katrine igen taget yderligere 70 g. på. Else sagde, at Katrine på de 5-6 uger, siden hun var kommet hjem fra hospitalet, havde taget dét på, som hun skulle, hvilket ville sige, at Katrine var "i trivsel". Derfor var der ingen grund til bekymring. Katrine ligger på gennemsnittet, hvad angår hovedmål og længde og lidt over gennemsnittet med vægten.
14 dage senere var Mor og Katrine igen til Åbent Hus. Her var det vores egen sundhedsplejerske, Susanne, der "havde vagt". Hun vejede Katrine, som havde taget 300 g. på på 14 dage. Puha, Mor blev lettet og glad. Udover at vægten var steget, var Katrine også blevet 3 cm. længere, så hun nu er 56 cm. Dejligt! :o)
Mor og Katrine er begyndt i mødregruppe. Vi er sammen med Belinda og Maise, Pia og William og Pernille og Caya. Det er rigtig hyggeligt, og vi bor tæt på hinanden alle sammen. Dejligt!
Amalie er rigtig glad for lillesøster. Fra første dag har hun aet, kysset og sagt "Heeeeej" til hende. Hun er meget sød ved og interesseret i Katrine, og det er så dejligt! Amalie vender f.eks. straks hovedet og kigger efter Katrine, hvis hun begynder at græde eller siger en høj lyd.
Nu er barnedåbsinvitationerne sendt ud. Vi skal være på gymnasiet og får maden leveret fra Slagter Maltesen. Det er Janne Ståhl, der skal foretage dåben i Vinderød - ligesom med Amalie. Hyggeligt! :o)
Amalie er begyndt at tale rigtig meget nu. Der er ikke så mange ord, som vi forstår endnu, men som regel forstår Mor og Far: "Hej", "ha hej", "mer mæ" (mere mælk), "nen-ni" (Indi), "De-di" (Katrine). Derudover er Amalie blevet rigtig god til at pege på dét, som hun gerne vil have - især vand fra vandhanen og vindruer på bordet.
Når hun skal "snacke" lidt indimellem, får hun som regel banan, vindruer, æble, kogte gulerødder, rosiner, tørrede abrikoser eller en halv bolle.
Når vi skal spise, er Amalie rigtig god til at være med til at dække bord, så der kommer et hav af hendes tallerkener, skåle og kopper samt bordskånere på bordet. ;o)
Amalie spiser selvfølgelig selv - både hapser, havregrød og havregryn med sukker og havrefras. Både havregrød og -gryn ender som regel rundt omkring og på gulvet, men hun prøver meget ihærdigt! ;o)
I onsdags, d. 27. okt., var Amalie hos tandlægen på Enghaveskolen sammen med Katrine og Mor. Hun kunne bestemt ikke lide, at Pernille kiggede på hendes tænder, men det var jo nødvendigt! Desværre viste det sig, at Mor ikke får børstet Amalies tænder godt nok. Derfor er der sorte render på bagsiden af de nederste fortænder og en smule tandkødsbetændelse. Pernille viste Mor, hvordan hun skal børste Amalies tænder fremover - systematisk og trykke lidt hårdere end hun er vant til - i 2 min. Så nu ligger Amalie på puslebordet og får børstet bisser. Mor holder både hoved og arme, mens hun børster. Mor er rolig og bestemt, mens Amalie er meget gal og ked af det, men det nytter jo ikke noget. Vi er jo nødt til at børste bisserne, selvom Mor bestemt heller ikke synes, det er sjovt eller rart!!
Men derudover er Amalie som regel en meget glad pige, som leger og danser, hører musik, læser bøger, giver dukke Ida ble på, krammer sine bamser, kigger på Indi, når han kører og ser Teletubbies. Hun er også rigtig dygtig til at spise æble. Hun får en lille skål til at lægge æblet i, når hun ikke spiser af det, og som regel er hun rigtig god til at lægge det i skålen. Amalie er generelt rigtig god til - nogle gange efter noget betænkningstid og kamp - at lytte efter og gøre, som Mor og Far siger. Vi er begyndt at have nogle kampe, men Mor og Far vinder som regel altid. Vi holder fast og er tålmodige, og så virker det som om, Amalie indser, at "Øv, jeg får alligevel ikke min vilje". F.eks. var vi på besøg hos Farmor og Farfar. Amalie ville gerne ud og blæse sæbebobler sammen med Farmor, som sad i havestuen og ventede. Men Amalie måtte ikke gå ud uden at have flyverdragt på. Efter lidt tid med skrig og modvilje, satte Amalie sig stille og roligt hos Mor og fik flyverdragt, støvler og hue på, hvorefter hun gik ud og legede dejligt sammen med Farmor.
Ja, Amalie kan være temmelig hysterisk og kan let blive gal, hvis der er noget, som ikke passer hende, men det skal hun jo også have lov til. Det er jo bare sådan, hun er indrettet - og hvor mon hun har det fra? ;o) Som regel varer det ikke ret længe, før hun igen er god og glad...
Amalie elsker at lege både inde og ude, og hos Søs hygger hun sig gevaldigt. Hun har fået en sød veninde, som hedder Emmelie. De to piger leger meget ved siden af hinanden og kysser og krammer... Hvor er det altså hyggeligt.
Amalie er også blevet "Forskerbarn". Hver dagplejer i Gribskov Kommune skal i forbindelse med et projekt, som hedder "Guldskat", følge et barn tæt og skrive logbog. Søs har spurgt Mor og Far, om hun må skrive om Amalie, og selvfølgelig må hun dét. Det bliver spændende at læse bogen...
Nå, det var beretningen for denne gang...
Efteråret er i gang, og Mor og Far hygger sig sammen med og elsker deres to små, glade guldklumper.
7. maj 2010
Fredag d. 7. maj 2010
I onsdags var vi til Mormors fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt. Amalie blev lagt til at sove ved 19-tiden, da hun havde fået aftensmad, og så hyggede Mor og Far sig med Mormor, Morfar, Moster Lisbeth, Tommi, Morbror Johannes, Sigita, Milia og Elias.
I går og i dag har Amalie været hjemme sammen med Mor. Amalie er snottet, hoster og har feber. I dag røg den op på 39,3. Alligevel er Amalie stadig en gæv og glad pige, der hellere vil lege end putte... ;o) Vi var hos lægen i dag, der lyttede på Amalies bryst og ryg, kiggede i ørene og podede halsen. Men der var ingenting at finde - kun en rød hals - altså virus! Så kuren er bare at vente og så håbe på, at det snart bliver bedre.
På mandag skal Amalie for første gang i Gæstehuset - Søs har ferie! Heldigvis skal både Hassan og Frederik også være der, så der er da nogen, hun kender... :o)
I går arbejdede Far i haven til langt ud på aftenen. Far har bygget et skur til cykler, barnevogne, klapvogne... Det blev bygget omkring vores lille kirsebærtræ, så i går havde Far store-flyttedag i haven. Først flyttede han sandkassen fra baghaven og op til venstre for legehuset. Så flyttede han kirsebærtræet op på sandkassens gamle plads, og til sidst flyttede han den lyserøde busk, der stod ved siden af skuret og over til venstre for den sorte væg. Far var nødt til at flytte busken, for at traileren skal kunne komme ind i haven.
Det hele er blevet rigtig fint!
I morgen skal vi besøge Farmor og Farfar. Om aftenen skal Far og Mor til fødselsdag i Sorø hos Mors tante Lotte, mens Farmor og Farfar skal hygge sammen med Skrubbanditten. På søndag skal vi højst sandsynlig på skovtur til Grønnekilde sammen med Mors store familie. Men skovturen afhænger selvfølgelig af vejret og ikke mindst Amalies helbred!
Miniskrub er en lillesøster! Mor og Far fik svaret "med stor sandsynlighed" på Hillerød Sygehus. Efterfølgende blev Mor skannet på Scanningsklinikken i København, og her sagde jordemoderen, at Miniskub med sikkerhed er en pige. :o) Hun er allerede begyndt at sparke og mulle rundt. Det er stadig noget småtteri, men der er ingen tvivl. Der er gang i den lille pige...præcis lige som storesøster! ;o) Dejligt!!
...og så er Amalie for alvor begyndt at gå. Nu går hun på eget initiativ og helt alene fra ting til ting og til Far og Mor... :o) Hun er bare så dygtig!
I onsdags var vi til Mormors fødselsdag. Det var rigtig hyggeligt. Amalie blev lagt til at sove ved 19-tiden, da hun havde fået aftensmad, og så hyggede Mor og Far sig med Mormor, Morfar, Moster Lisbeth, Tommi, Morbror Johannes, Sigita, Milia og Elias.
I går og i dag har Amalie været hjemme sammen med Mor. Amalie er snottet, hoster og har feber. I dag røg den op på 39,3. Alligevel er Amalie stadig en gæv og glad pige, der hellere vil lege end putte... ;o) Vi var hos lægen i dag, der lyttede på Amalies bryst og ryg, kiggede i ørene og podede halsen. Men der var ingenting at finde - kun en rød hals - altså virus! Så kuren er bare at vente og så håbe på, at det snart bliver bedre.
På mandag skal Amalie for første gang i Gæstehuset - Søs har ferie! Heldigvis skal både Hassan og Frederik også være der, så der er da nogen, hun kender... :o)
I går arbejdede Far i haven til langt ud på aftenen. Far har bygget et skur til cykler, barnevogne, klapvogne... Det blev bygget omkring vores lille kirsebærtræ, så i går havde Far store-flyttedag i haven. Først flyttede han sandkassen fra baghaven og op til venstre for legehuset. Så flyttede han kirsebærtræet op på sandkassens gamle plads, og til sidst flyttede han den lyserøde busk, der stod ved siden af skuret og over til venstre for den sorte væg. Far var nødt til at flytte busken, for at traileren skal kunne komme ind i haven.
Det hele er blevet rigtig fint!
I morgen skal vi besøge Farmor og Farfar. Om aftenen skal Far og Mor til fødselsdag i Sorø hos Mors tante Lotte, mens Farmor og Farfar skal hygge sammen med Skrubbanditten. På søndag skal vi højst sandsynlig på skovtur til Grønnekilde sammen med Mors store familie. Men skovturen afhænger selvfølgelig af vejret og ikke mindst Amalies helbred!
Miniskrub er en lillesøster! Mor og Far fik svaret "med stor sandsynlighed" på Hillerød Sygehus. Efterfølgende blev Mor skannet på Scanningsklinikken i København, og her sagde jordemoderen, at Miniskub med sikkerhed er en pige. :o) Hun er allerede begyndt at sparke og mulle rundt. Det er stadig noget småtteri, men der er ingen tvivl. Der er gang i den lille pige...præcis lige som storesøster! ;o) Dejligt!!
...og så er Amalie for alvor begyndt at gå. Nu går hun på eget initiativ og helt alene fra ting til ting og til Far og Mor... :o) Hun er bare så dygtig!
26. februar 2010
Fredag d. 26. februar 2010
Så blev det vist tid til en lille opdatering igen.
Vi har det godt - hele banden! :o)
Amalie og Mor nyder de sidste barselsdage sammen, inden Amalie på mandag så småt skal til at begynde i dagpleje. (Far begynder på det sidste af sin forældreorlov på mandag - jubii). Vi har allerede besøgt Dagplejemor Søs. En rigtig sød, midaldrende dame, der boede i et fint, pænt, rent og børnevenligt hus. Børnene havde deres eget legeværelse, hvor der også stod et lille bord, som de spiste frokost ved. Søs fortalte, at de - når ellers vejret tillod det - var meget ude. Det virkede som om, Søs havde rigtig fint styr på tingene og havde nogle gode og faste rammer, så det skal nok blive godt! Mandag og tirsdag besøger vi Søs og de 3 andre børn (Andreas på 2, Frederik på 2 og Hassan på 3) et par timer. Onsdag besøger vi dem også et par timer, men denne gang er det i legestuen. Torsdag bliver første gang, Amalie skal prøve at være alene i dagpleje samt sove til eftermiddag dér. Dét bliver spændende, men skal nok gå fint.
Det går stadig hurtigt med Amalies udvikling! Hun er blevet rigtig dygtig til at gå med gåvognen (eller andet med hjul) foran sig, rigtig dygtig til at stå helt alene, og så er hun begyndt at pege en hel del. Det er ikke altid, at Mor kan se, hvad hun peger på, men Mor håber, hun gætter rigtigt. Amalie er især glad for billederne af hende selv, Far og Mor, der hænger i køkkenet. De skal som regel alle gennemgåes, før vi kan komme på toilettet og skifte ble. ;o)
D. 14. januar fandt Far og Mor ud af, at Amalie skal være storesøster til september, hvilket vil sige, at Mor går ind i 12. uge her i weekenden. Det er fuldt ud planlagt, og nu håber vi bare, at alt er og går vel. Far og Mor er rigtig glade og glæder sig til at give Amalie den største gave, vi kan give hende... En lillebror eller -søster.
Det var vist alt for denne gang. I morgen skal vi til Morfars 64-års fødselsdag sammen med familien. Desværre skal Far ikke med. Han er ude at vandre oppe i Sverige sammen med Thomas og Jacob... Men så vidt Mor ved, så har de det alle 3 godt - og det har Skrubbanditten og Mor jo sådan set også. Dejligt! :o)
Så blev det vist tid til en lille opdatering igen.
Vi har det godt - hele banden! :o)
Amalie og Mor nyder de sidste barselsdage sammen, inden Amalie på mandag så småt skal til at begynde i dagpleje. (Far begynder på det sidste af sin forældreorlov på mandag - jubii). Vi har allerede besøgt Dagplejemor Søs. En rigtig sød, midaldrende dame, der boede i et fint, pænt, rent og børnevenligt hus. Børnene havde deres eget legeværelse, hvor der også stod et lille bord, som de spiste frokost ved. Søs fortalte, at de - når ellers vejret tillod det - var meget ude. Det virkede som om, Søs havde rigtig fint styr på tingene og havde nogle gode og faste rammer, så det skal nok blive godt! Mandag og tirsdag besøger vi Søs og de 3 andre børn (Andreas på 2, Frederik på 2 og Hassan på 3) et par timer. Onsdag besøger vi dem også et par timer, men denne gang er det i legestuen. Torsdag bliver første gang, Amalie skal prøve at være alene i dagpleje samt sove til eftermiddag dér. Dét bliver spændende, men skal nok gå fint.
Det går stadig hurtigt med Amalies udvikling! Hun er blevet rigtig dygtig til at gå med gåvognen (eller andet med hjul) foran sig, rigtig dygtig til at stå helt alene, og så er hun begyndt at pege en hel del. Det er ikke altid, at Mor kan se, hvad hun peger på, men Mor håber, hun gætter rigtigt. Amalie er især glad for billederne af hende selv, Far og Mor, der hænger i køkkenet. De skal som regel alle gennemgåes, før vi kan komme på toilettet og skifte ble. ;o)
D. 14. januar fandt Far og Mor ud af, at Amalie skal være storesøster til september, hvilket vil sige, at Mor går ind i 12. uge her i weekenden. Det er fuldt ud planlagt, og nu håber vi bare, at alt er og går vel. Far og Mor er rigtig glade og glæder sig til at give Amalie den største gave, vi kan give hende... En lillebror eller -søster.
Det var vist alt for denne gang. I morgen skal vi til Morfars 64-års fødselsdag sammen med familien. Desværre skal Far ikke med. Han er ude at vandre oppe i Sverige sammen med Thomas og Jacob... Men så vidt Mor ved, så har de det alle 3 godt - og det har Skrubbanditten og Mor jo sådan set også. Dejligt! :o)
2. februar 2010
Tirsdag d. 2. februar 2010
I sidse uge (uge 4 - fra d. 22. januar til d. 28. januar) var vi på skiferie med Mormor, Morfar, Moster Lisbeth, Tommi, Morbror Johannes, Sigita, Milia og Elias.
Vi, Mor, Far og Amalie, sejlede med Oslobåden derop. Vi havde en lille, udvendig kahyt, så pladsen var lidt trang. Men det var hyggeligt. Mor og Far havde taget både høj stol, seng, legetøj, mad og andre fornødenheder med, så vi havde alt, hvad vi behøvede. Det var lidt svært for Skrubbanditten at falde i søvn. Vi lagde os alle 3 kl. 20, men det tog en god times tid med snøft og smågråd, før Amalie faldt i søvn.
Vores tur mod Vaset i Norge gik fint - bortset fra, da vi skulle sætte snekæder på. Dér holdt vi stille i vejsiden og blev så påkørt af en nordmand, der kom ned ad bakken i al for høj fart. Puha, dét var ikke sjovt. Far og Mor stod udenfor, mens Lillepigen sad i bilen. Hun syntes, det var mægtig skægt, men det var godt, at Far havde hevet i Mor! Ellers var hun blevet kørt ned. Men heldigvis skete der ingen personskader, og nordmanden på 73 år, var vi i kontakt med flere gange og udvekslede navne, adresser, telefonnumre og forsikringspapirer med. Men sikke et rod og besvær det gav!! Nu - hjemme i Danmark - er bilen kommet på værksted - 30.000 kr. kommer reparationen til at koste! Godt, man har en forsikring! :o)
Ferien i hytten, der havde plads til 11 personer, gik fint. Det var hyggeligt at være sammen med familien, og Amalie klarede det rigtig flot! Når hun skulle sove sine lure, blev hun lagt i sin Voksipose ned i sin seng, der stod i det kølige soveværelse, og så faldt hun hurtigt og nemt i søvn. I stuen var der opstillet en weekendseng, der fungerede som kravlegård. Der var dejligt at være, syntes Amalie, og Milia og Elias hoppede også nogle gange derop og legede med hende.
Én dag var Far og Mor sammen på slalom-bakken, mens Mormor passede Amalie, og én dag var Morfar, Mormor, Sigita, Tommi og Mor og Far på langrendstur, mens Moster Lisbeth og Morbror Johannes passede alle 3 børn. Resten af dagene var Far på ski, mens Mor passede Skrubbanditten. Desværre havde Mor fået blærebetændelse, og tirsdag var det blevet så slemt, at Far måtte køre hende til Fagernes, hvor hun kunne komme til en læge. Heldigvis var de meget søde, og til al held var det en dansk vikarlæge, der tilså Mor, så alt foregik på dansk, så der ingen misforståelser var! :o) Allerede senere på dagen fik Mor det bedre! Godt, de kom afsted!
Torsdag skulle Amalie, Far og Mor køre hjemad. Igen skulle vi med Oslo-båden. Vi kørte i god tid og havde en hyggelig tur - indtil vi nåede Oslo. Dér ramlede vi ind i myldretrafikken og havde nær ikke nået færgen! Heldigvis nåede vi den i (næsten) sidste sekund, og så åndede Far og Mor lettede op.
På vej hjem havde vi bestilt en Commodore-kahyt, så vi havde dobbeltseng, to store vinduer, fjernsyn og fin morgenmad inkluderet. Sjovt at lege konger og baroner, syntes Far og Mor! ;o)Mor og Far bestilte mad, som de spiste på værelset, mens Amalie hyggede sig med sit legetøj i sin seng. Igen var det lidt svært for Skrubbanditten at falde i søvn, men denne gang foregik det heldigvis uden gråd, men derimod med grin, sjov og ballade.
Inden vi fredag kørte hjem til Vinderød, kiggede vi forbi Farmor og Farfar, hvor vi spiste frokost. Da vi kom hjem, sov Lillepigen et par timer i barnevognen, og Far og Mor fik pakket alt ud.
Det var en dejlig ferie. :o)
Tak for ferie, Mormor og Morfar.
I sidse uge (uge 4 - fra d. 22. januar til d. 28. januar) var vi på skiferie med Mormor, Morfar, Moster Lisbeth, Tommi, Morbror Johannes, Sigita, Milia og Elias.
Vi, Mor, Far og Amalie, sejlede med Oslobåden derop. Vi havde en lille, udvendig kahyt, så pladsen var lidt trang. Men det var hyggeligt. Mor og Far havde taget både høj stol, seng, legetøj, mad og andre fornødenheder med, så vi havde alt, hvad vi behøvede. Det var lidt svært for Skrubbanditten at falde i søvn. Vi lagde os alle 3 kl. 20, men det tog en god times tid med snøft og smågråd, før Amalie faldt i søvn.
Vores tur mod Vaset i Norge gik fint - bortset fra, da vi skulle sætte snekæder på. Dér holdt vi stille i vejsiden og blev så påkørt af en nordmand, der kom ned ad bakken i al for høj fart. Puha, dét var ikke sjovt. Far og Mor stod udenfor, mens Lillepigen sad i bilen. Hun syntes, det var mægtig skægt, men det var godt, at Far havde hevet i Mor! Ellers var hun blevet kørt ned. Men heldigvis skete der ingen personskader, og nordmanden på 73 år, var vi i kontakt med flere gange og udvekslede navne, adresser, telefonnumre og forsikringspapirer med. Men sikke et rod og besvær det gav!! Nu - hjemme i Danmark - er bilen kommet på værksted - 30.000 kr. kommer reparationen til at koste! Godt, man har en forsikring! :o)
Ferien i hytten, der havde plads til 11 personer, gik fint. Det var hyggeligt at være sammen med familien, og Amalie klarede det rigtig flot! Når hun skulle sove sine lure, blev hun lagt i sin Voksipose ned i sin seng, der stod i det kølige soveværelse, og så faldt hun hurtigt og nemt i søvn. I stuen var der opstillet en weekendseng, der fungerede som kravlegård. Der var dejligt at være, syntes Amalie, og Milia og Elias hoppede også nogle gange derop og legede med hende.
Én dag var Far og Mor sammen på slalom-bakken, mens Mormor passede Amalie, og én dag var Morfar, Mormor, Sigita, Tommi og Mor og Far på langrendstur, mens Moster Lisbeth og Morbror Johannes passede alle 3 børn. Resten af dagene var Far på ski, mens Mor passede Skrubbanditten. Desværre havde Mor fået blærebetændelse, og tirsdag var det blevet så slemt, at Far måtte køre hende til Fagernes, hvor hun kunne komme til en læge. Heldigvis var de meget søde, og til al held var det en dansk vikarlæge, der tilså Mor, så alt foregik på dansk, så der ingen misforståelser var! :o) Allerede senere på dagen fik Mor det bedre! Godt, de kom afsted!
Torsdag skulle Amalie, Far og Mor køre hjemad. Igen skulle vi med Oslo-båden. Vi kørte i god tid og havde en hyggelig tur - indtil vi nåede Oslo. Dér ramlede vi ind i myldretrafikken og havde nær ikke nået færgen! Heldigvis nåede vi den i (næsten) sidste sekund, og så åndede Far og Mor lettede op.
På vej hjem havde vi bestilt en Commodore-kahyt, så vi havde dobbeltseng, to store vinduer, fjernsyn og fin morgenmad inkluderet. Sjovt at lege konger og baroner, syntes Far og Mor! ;o)Mor og Far bestilte mad, som de spiste på værelset, mens Amalie hyggede sig med sit legetøj i sin seng. Igen var det lidt svært for Skrubbanditten at falde i søvn, men denne gang foregik det heldigvis uden gråd, men derimod med grin, sjov og ballade.
Inden vi fredag kørte hjem til Vinderød, kiggede vi forbi Farmor og Farfar, hvor vi spiste frokost. Da vi kom hjem, sov Lillepigen et par timer i barnevognen, og Far og Mor fik pakket alt ud.
Det var en dejlig ferie. :o)
Tak for ferie, Mormor og Morfar.
Abonner på:
Opslag (Atom)
2 x Tammi
På ferie i Østrig sammen med Mor Laila og Far Bertel
