Fredag d. 8. juli 2011

Katrine er blevet rigtig god til at kravle og stå op. Hun er også begyndt at gå med sin gåvogn og langs sofabordet. Hun elsker at lege ved børnekøkkenet – tage alle tingene ud af skabet, smage på dem og trykke på knappen ved komfuret, så det lyder, som om det koger. Katrine vipper meget frem og tilbage, når hun sidder ned – især i sin høje, hvide stol – mens hun siger ”hmmmm, hmmmm, hmmmm…”. Det er hyggeligt at tale med hende. Katrine siger ”hmm”, og Mor og Far svarer med samme lyd og tryk ”hmm”.
Mht. til maden så går det stadig ikke rigtig med de dersens brødhapser. Til gengæld ryger ostehaps, ærter, frugtstang – og majs ”Juhuuuu for majs”, siger Didi, ind med 180 i timen. Hun elsker at spise majs selv og er blevet dygtig med sit pincetgreb. :o)
Katrine er vist en meget musikalsk pige. I hvert fald elsker hun musik, og lige så snart hun hører noget, begynder hun at danse, vippe fra side til side med rumpen eller frem og tilbage med overkroppen.
Katrine er en meget glad pige. Mange folk har sagt, at de da vist aldrig har set så glad en baby før. I onsdags var Mor i byen med Katrine i barnevognen, og folk kiggede på hende og sagde f.eks. ”Hvor er hun dog en nem lille én” og ”Sikke hvor hun er glad”. Dejligt at gå tur med Didimaginen og så få så meget ros for hende… Hun er jo også skøn.
Amalie er begyndt at sige nogle meget lange sætninger og så slutte dem med ”gos” eller ”wel”. Så er der ikke så meget andet at gøre end at sige ”ja” eller ”nej”… Det er langt fra det hele, Mor og Far forstår, selvom der er enkelte ord i sætningen, som er forståelige. Men det er tydeligt, at Amalie fortæller en vigtig og god historie. Når Amalie ikke begiver sig ud i de lange sætninger, så er det efterhånden nemt at forstå, hvad hun siger. Det er nemt at forstå udtalen krydret med en masse fagter. F.eks. kom hun hjem den anden dag og havde været med Far nede på arbejdet. Dér havde de set en stor lastbil med tippelad læsse noget af og lægge ladet ned igen. Amalie fortalte med lange sætninger og mange fagter om hændelsen – og hun fortalte det 7-8 gange lige i rap. Det er temmelig morsomt og hyggeligt. Det havde virkelig optaget hende.
I dagplejen går det fint med Amalie. Hun leger godt sammen med Emmelie, Anders og William og er rigtig godt tilpas hos Søs. Dejligt! :o) Amalie er desværre begyndt at være lidt mere besidderisk overfor legetøjet og vil meget gerne have det legetøj, som Didi leger med – især hvis det er Peter Plys-flyveren eller den røde sidde-gynge. Men Amalie er stadig god til at give Didi noget andet legetøj i stedet. Hun afleverer også legetøjet, når vi beder hende om det, og hun er stadig verdens bedste storesøster, som er rigtig sød ved Didi og kysser og krammer og aer hende – deler sin mad (majs, melon, papaya, tranebær, rosiner) med hende. Man kan også allerede nu se, at de har et helt særligt forhold. I går sad de ved aftensmadsbordet og lavede sjov og grinede til hinanden. Det er fantastisk at se… Så dejligt!! :o)
For kort tid siden rykkede vi Katrine tilbage i soveværelset. Det gik ikke med det dersens sove-sammen-noget. Didi var begyndt at skrig-græde i en times tid, før hun sov. En periode hun skal igennem, men det var synd – ikke mindst for Amalie, som ikke rigtig kunne forstå det. Pigerne skal vist være lidt større, før det kan være rigtig succesfuldt. Nu sover begge piger natten igennem og falder rimelig hurtigt i søvn. Som oftest går der nu kun ½-1 time, fra de er blevet lagt i seng, til de sover, og nu kan Mor og Far tage det noget mere roligt, hvis pigerne enten hoster, græder lidt i søvne eller på anden måde ”larmer”, for nu vækker de ikke hinanden mere. Mor er blevet god til at lukke ørene for Didis naturlige mullen-rundt i sengen om natten, så nu sover hun også fint. ;o) Dejligt, at Mor og Far tog den beslutning. :o)

I år skal vi en uge på sommerferie til Polen og bo i Farbror Hans Peters og Lisbeths lejlighed. I går kom Mor så i tanke om, at Emalje og Didi jo også skal have et pas, fordi de ikke er indskrevet i hverken Mors eller Fars pas. Det havde hverken Mor eller Far jo selvfølgelig tænkt på! Normalt tager det 14 dage at få lavet et pas, men man kan godt lavet et haste-pas på 5 hverdage. Hvis det hele brænder på, kan man få lavet et pap-pas på en enkelt dag. Men da Amalie og Far kom hjem i går, havde Mor printet og udfyldt ansøgninger til passene, og vi tog ned i Expert for at få taget pasbilleder. Det blev ikke de kønneste billeder, men skidt pyt… Det går jo nok. Derefter gik vi ned på kommunen og afleverede ansøgningerne og viste dåbsattester, og så blev det hele sendt af sted… Så håber vi, at vi får passene i tide.
Så slutter beretningen for denne gang. Vi høres ved – forhåbentlig snart! ;o)