Fredag d. 8. juli 2011

Katrine er blevet rigtig god til at kravle og stå op. Hun er også begyndt at gå med sin gåvogn og langs sofabordet. Hun elsker at lege ved børnekøkkenet – tage alle tingene ud af skabet, smage på dem og trykke på knappen ved komfuret, så det lyder, som om det koger. Katrine vipper meget frem og tilbage, når hun sidder ned – især i sin høje, hvide stol – mens hun siger ”hmmmm, hmmmm, hmmmm…”. Det er hyggeligt at tale med hende. Katrine siger ”hmm”, og Mor og Far svarer med samme lyd og tryk ”hmm”.
Mht. til maden så går det stadig ikke rigtig med de dersens brødhapser. Til gengæld ryger ostehaps, ærter, frugtstang – og majs ”Juhuuuu for majs”, siger Didi, ind med 180 i timen. Hun elsker at spise majs selv og er blevet dygtig med sit pincetgreb. :o)
Katrine er vist en meget musikalsk pige. I hvert fald elsker hun musik, og lige så snart hun hører noget, begynder hun at danse, vippe fra side til side med rumpen eller frem og tilbage med overkroppen.
Katrine er en meget glad pige. Mange folk har sagt, at de da vist aldrig har set så glad en baby før. I onsdags var Mor i byen med Katrine i barnevognen, og folk kiggede på hende og sagde f.eks. ”Hvor er hun dog en nem lille én” og ”Sikke hvor hun er glad”. Dejligt at gå tur med Didimaginen og så få så meget ros for hende… Hun er jo også skøn.
Amalie er begyndt at sige nogle meget lange sætninger og så slutte dem med ”gos” eller ”wel”. Så er der ikke så meget andet at gøre end at sige ”ja” eller ”nej”… Det er langt fra det hele, Mor og Far forstår, selvom der er enkelte ord i sætningen, som er forståelige. Men det er tydeligt, at Amalie fortæller en vigtig og god historie. Når Amalie ikke begiver sig ud i de lange sætninger, så er det efterhånden nemt at forstå, hvad hun siger. Det er nemt at forstå udtalen krydret med en masse fagter. F.eks. kom hun hjem den anden dag og havde været med Far nede på arbejdet. Dér havde de set en stor lastbil med tippelad læsse noget af og lægge ladet ned igen. Amalie fortalte med lange sætninger og mange fagter om hændelsen – og hun fortalte det 7-8 gange lige i rap. Det er temmelig morsomt og hyggeligt. Det havde virkelig optaget hende.
I dagplejen går det fint med Amalie. Hun leger godt sammen med Emmelie, Anders og William og er rigtig godt tilpas hos Søs. Dejligt! :o) Amalie er desværre begyndt at være lidt mere besidderisk overfor legetøjet og vil meget gerne have det legetøj, som Didi leger med – især hvis det er Peter Plys-flyveren eller den røde sidde-gynge. Men Amalie er stadig god til at give Didi noget andet legetøj i stedet. Hun afleverer også legetøjet, når vi beder hende om det, og hun er stadig verdens bedste storesøster, som er rigtig sød ved Didi og kysser og krammer og aer hende – deler sin mad (majs, melon, papaya, tranebær, rosiner) med hende. Man kan også allerede nu se, at de har et helt særligt forhold. I går sad de ved aftensmadsbordet og lavede sjov og grinede til hinanden. Det er fantastisk at se… Så dejligt!! :o)
For kort tid siden rykkede vi Katrine tilbage i soveværelset. Det gik ikke med det dersens sove-sammen-noget. Didi var begyndt at skrig-græde i en times tid, før hun sov. En periode hun skal igennem, men det var synd – ikke mindst for Amalie, som ikke rigtig kunne forstå det. Pigerne skal vist være lidt større, før det kan være rigtig succesfuldt. Nu sover begge piger natten igennem og falder rimelig hurtigt i søvn. Som oftest går der nu kun ½-1 time, fra de er blevet lagt i seng, til de sover, og nu kan Mor og Far tage det noget mere roligt, hvis pigerne enten hoster, græder lidt i søvne eller på anden måde ”larmer”, for nu vækker de ikke hinanden mere. Mor er blevet god til at lukke ørene for Didis naturlige mullen-rundt i sengen om natten, så nu sover hun også fint. ;o) Dejligt, at Mor og Far tog den beslutning. :o)

I år skal vi en uge på sommerferie til Polen og bo i Farbror Hans Peters og Lisbeths lejlighed. I går kom Mor så i tanke om, at Emalje og Didi jo også skal have et pas, fordi de ikke er indskrevet i hverken Mors eller Fars pas. Det havde hverken Mor eller Far jo selvfølgelig tænkt på! Normalt tager det 14 dage at få lavet et pas, men man kan godt lavet et haste-pas på 5 hverdage. Hvis det hele brænder på, kan man få lavet et pap-pas på en enkelt dag. Men da Amalie og Far kom hjem i går, havde Mor printet og udfyldt ansøgninger til passene, og vi tog ned i Expert for at få taget pasbilleder. Det blev ikke de kønneste billeder, men skidt pyt… Det går jo nok. Derefter gik vi ned på kommunen og afleverede ansøgningerne og viste dåbsattester, og så blev det hele sendt af sted… Så håber vi, at vi får passene i tide.
Så slutter beretningen for denne gang. Vi høres ved – forhåbentlig snart! ;o)

Torsdag d. 12. maj 2011

Så er det vist blevet tid til en lille opdatering igen. Jeg er ked af, at jeg ikke får skrevet nær så meget, nu vi har fået 2 små rollinger, men tiden går med så meget andet. Jeg er måske især ked af det overfor dig, Didi, fordi der ikke bliver skrevet så meget om dine første måneder, men jeg håber, at du får glæde af det, jeg alligevel husker og finder tid til.
Amalie er rigtig god til at lege – både med andre og sig selv. Herhjemme leger hun en del i køkkenet, og så elsker hun at læse bøger. ”Bamses Billedbog” er et kæmpe hit på fjerneren, og i weekenderne kan DVD’en godt køre flere timer i træk. Nogle gange sidder hun og ser på skærmen, andre gange tuller hun rundt og leger og kigger så engang imellem. Det virker som om, hun godt kan lide at have det kørende i baggrunden.
Amalie elsker også at lege udenfor, og nogle gange siger hun – næsten før man er stået op – ”U å lej” (Ud at lege). Hun gynger – både i sidde-gyngen, den røde ligge-gynge og den hvide net-gynge er et hit. Hun leger meget i sandkassen og bygger sandkager. Hun rutsjer, går tur med klapvognen med Dukke Ude og bruger sin skovl, kost, rive og trillebør.
Didi leger også udenfor – gynger og sidder i sandkassen og ”spiser” ting – og engang imellem sand. ;o) – og leger med legetøj på havetæppet.
Mht. maden så spiser Didi lystigt at både grød og mos, men rugbrød – nej tak, Mor. Mor prøver ihærdigt med forskellig slags pålæg. Max. 9 bidder og så er det slut! :o) Mor satser stærkt på, at det nok skal komme i dagplejen, når Katrine ser på alle de andre børn, der spiser brød.
Det går fint for Amalie med at være hos Søs. Nogle gange holder Søs fri, og så kommer Amalie i Gæstehuset. Hun kan rigtig godt lidt at være der, og det er nogle fine rammer og meget søde dagplejemødre, der er dernede. De tager altid venligt imod med et stort smil og går sammen med Amalie ind i ”vinke-vinduet” og vinker til Mor og/ eller Far, når vi kører af sted igen. Når vi henter om eftermiddagen, får vi altid at vide, at hun har haft en dejlig dag og spist og sovet godt. Skønt! :o)
Katrine er blevet rigtig dygtig til at sidde og er også begyndt at kravle – sådan i det små. Hun sætter sig op på knæ og i omvendt V-stilling. Det varer nok ikke længe, før hun drøner af sted. :o)
Mht. til pigernes søskendeforhold, så kunne det nok ikke være meget bedre. Amalie er den bedste storesøster, man kan forestille sig. Hun kysser og krammer Didi i ét væk og er der med det samme til at samle legetøj op, hvis hun hører, at Didi taber det.
D. 2. april rykkede vi Katrine ind til Amalie, så de nu skulle sove sammen om natten. Fra den dag af har det taget Amalie 1-2 timer at falde i søvn, mens Didi som oftest sover efter 15-20 min. Mor og Far er lidt i vildrede, fordi Didi ufrivilligt holder Amalie vågen i lang tid om aftenen. Om morgenen vågner hhv. den ene og den anden hurtigt af, at deres søster er vågnet. Derfor begynder vores morgen som regel ved 5-tiden pt. Vi har forsøgt at skære ned på Amalies middagssøvn, for på den måde at få hende til at sove hurtigere om aftenen. Nu vækker Søs hende efter 2 timer, men det er kun i det små, det har hjulpet. Nu må vi se, hvordan det går videre frem.
Vi har lavet et forsøg med aftenfrugt, hvor begge piger fik nattøj på, derefter frugt, børste bisser og op at sove, men det var ikke så godt, som vi – især Mor – troede, så det er blevet droppet igen.
Nu ser aftenritualet sådan ud: Didi (kommer evt. i bad) får nattøj på, Amalie (kommer evt. i bad) får nattøj på, børste bisser, drikke en tår vand, op på værelset hvor pigerne lægges i deres senge. Mor beder Fadervor, vi synger ”Lille Blob” og kysser godnat…
Det må være dét for denne gang. På snarligt gen-læs… ;o)