14. juni 2012

Torsdag d. 14. juni 2012

Katrine og Amalie er så sjove i øjeblikket. De er også vældig hidsige, men temperamentet kommer jo nok et sted fra. ;o)
Amalie elsker at se en cirkus-DVD, som vi har fået af Tappernøjerne. Deri er der en elefant, der hedder Rambo. Bernhard går tur med Rambo, og det holder Amalie så også meget af at gøre med os. Vi, Mor og Far, får en snor på (et forklæde f.eks.), og så går hun rundt med os i stuen - eller vi går tur med hende. Skøøøøn leg. Hun laver også indhegning - finder al det legetøj frem, hun kan, og bygger en bred mur. :o)
Hun har også to citater fra DVD'en, som hun siger igen og igen: "Det er den, Josephine skal hænge i på et tidspunkt i forestillingen" og "Hans kommando".
Katrine er også skøn! Hun har lidt svært ved at komme i gang med at tale, men lige så stille kommer det nu. "Drakdor" (traktor), "kkkkklllllrrrr" (klir), "kram", "moar", "mer", "derovre", "den"...
Katrine er rigtig god motorisk. Hun både løber og hopper (elsker at hoppe på vores hoppe-elefanter), og holder meget af at drøne rundt på flyveren.
Katrine har fået plads i vuggestuen fra 1/9-12. Det bliver spændende. Vi kommer til at savne Jane, men det bliver også dejligt, at pigerne kan blive afleveret sammen og være samme sted hele dagen. Katrine kunne nok også bruge lidt flere udfordringer, så jeg tror, det bliver godt.
Amalie er faldet godt til i børnehaven og er begyndt at lege lidt sammen med de andre. Den anden dag kom det første "Olivia vil gerne spørge, om ikke hun snart kan komme hjem og lege hos Amalie...?" Det er så hyggeligt! :o)

Både Katrine og Amalie kan rigtig godt lidt at sidde på enten vores lille bus eller ambulancen og så drøne rundt. De hygger sig rigtig fint sammen.

Pigerne er rigtig søde ved hinanden. Henter legetøj, sutter, hvis den anden græder, soveklud, krammer og kysser. Selvfølgelig bliver de også uvenner, men det er altså ikke så tit - eller længe.

Slut på min lille opdatering for denne gang.

2 x Tammi

2 x Tammi
På ferie i Østrig sammen med Mor Laila og Far Bertel