6. januar 2010

I disse dage er Amalie rigtig begyndt at komme rundt - og op og ned og alle vegne. ;o)
Hun kravler med lynets hast og er nu også blevet rigtig dygtig til at stille sig op - og selv komme ned igen... Hun stiller sig op ved lågen ud til gangen, ved sin kravlegård og i sin kravlegård. Også i sengen om aftenen og natten er det skønt at kunne rejse sig og stå og hoppe. Hi hi - hvor er det altså dejligt at være blevet en stor pige! :o)
Det går også rigtig fint med at skulle spise. Nu spiser Lillepigen flittigt bondebrød med forskelligt pålæg og Mors mad om aftenen. Som regel består Amalies madplan af: Grød (3-gryns-, 5-korns-, havre- eller hirsegrød) med banan om morgenen, lidt mælk eller frugtmos om formiddagen, bondebrød og frugt til frokost, lidt mælk eller frugtmos om eftermiddagen, Mors aftensmad og vælling til at falde i søvn på. Nogle gange drikker hun hele flasken, andre gange kun 30-40 ml.

Det lyder også rigtig sjovt, når Amalie har fået øjne på noget, som hun synes, er mægtig skønt! Så gisper og griner hun og kravler hurtigt hen mod målet - det kan være lågen ud til gangen, Mors håndtaske eller noget legetøj.

Skrubbanditten er også begyndt at kunne genkende personer på billeder - sig selv, Far og Mor, Mormor og Morfar, Farmor og Farfar og vennerne fra mødregruppen.
I telefonen lyser hun også helt op, når Farmor eller Mormor ringer og taler med hende. Hvor er det altså dejligt! :o)

2 x Tammi

2 x Tammi
På ferie i Østrig sammen med Mor Laila og Far Bertel